Blog om holistisk skønhed, hverdagsvelvære og selvkærlighed.


Gua Sha (udtales: gwa sja) er et flere tusinde år gammelt kinesisk healingsredskab. Gua betyder ”at skrabe”, og Sha betyder ”røde pletter/rødmen”. Det betyder at man skraber på huden - med en sten - for at fjerne stagneret energi, affaldsstoffer, ophobet lymfevæske, spændinger og smerter. Det er en effektiv behandling, som giver øjeblikkelig effekt.

Gua Sha er i dag en af de mest populære, naturlige ansigtsbehandlinger i Asien og er ved at blive en stor skønhedstrend i skønhedsbranchen over hele verden.

Fordele ved Gua Sha massage:
✔️ Fremmer hudens smidighed og elasticitet og reducerer dermed rynker.
✔️ Forbedrer blodcirkulationen og giver fornyet glød i huden.

✔️ Fjerner ophobet lymfevæske, stagneret energi og affaldsstoffer.

Det eneste, du skal bruge, er et Gua Sha redskab og en olie/balm på din afrensede hud.
Man kan ikke rigtig gøre noget forkert udover at skrabe alt for hårdt så din hud bliver irriteret. Man når længst ved at bruge nogle bestemte teknikker/skrab, at holde massagen ved lige – måske et par gange om ugen og ved at bruge nogle gode olier eller balms på huden.

Lymfedrænage


Langs halsen og under kravebenene har vi lymfekirtler som transporterer overskydende væske (lymfe) fra væv og organer tilbage til blodet. Man kan selv stimulere disse punkter ved at trykke let med fingrene eller massere på områderne med en Gua Sha sten. Dette er en væsentlig del af lymfedrænage. Lymfedrænage er en meget blid behandlingsform, som en pulserende massage, der åbner for lymfens vej tilbage til blodkredsløbet. Behandlinger er bl.a. meget virksom ved væskeophobninger, rødmen og til udrensning. Fordele ved lymfedrænage:

- Afhjælper hævelsesstilstande i ansigtet

- Hjælper til at komme af med affaldstoffer

- Styrker immunforsvaret

- Øger blodcirkulationen og dermed skaber fornyet glød

- Virker afstressende


Økologisk og koldpresset jojobaolie


På mine workshops får du denne økologisk og koldpresset jojobaolie af frø fra peruvianske jojobafrugter Det er en god “begynder” olie velegnet til alle hudtyper, herunder olieret hud og uren hud, til at beskytte og skabe balance i hudens eget fedtlag. Jojobaolien minder i struktur om hudens sebum (fedtlag), der er god absorberingsevne og hjælper til at regulere hudens egen fedtproduktion uden at tilstoppe porerne.


Indeholder: E-vitamin, Omega-3 fedtsyrer, Omega-6 fedtsyrer, Omega-9 fedtsyrer


Jojobaolien er multifunktionel og god til fugtbevaring i ansigtet, på kroppen og i håret.


Køb den her, eller få den på min Gua Sha Workshop.