SLOW BEAUTY WORKSHOPS


På Stockholmsgade på indre Østerbro afholder jeg workshops i Whole Womans smukke lokaler. Fælles for alle mine workshops er temaerne selvkærlighed og nærvær, som jeg definerer som Slow Beauty. Slow Beauty er en generel søgen efter at sætte tempoet ned, vende opmærksomheden indad og passe bedre på sig selv. Slow Beauty er de pauser i dit liv, hvor du skaber rum til velvære, ro og meditative tanker.


Noget af det sværeste er så rent faktisk at prioritere tiden til sig selv, men du kan se det som kvalitetstid med dig selv. Ligesom at du gerne vil have kvalitetstid med din partner eller veninde, så vælger du også at planlægge kvalitetstid med dig selv. At pleje og passe på sig selv er imidlertid ikke et udtryk for forfængelighed eller overskud af tid.


For mig er det tværtimod et klart og stærkt udtryk for selvbevidsthed og selvrespekt.

Det er vores eget ansvar at leve et meningsfuldt liv, og tidsoptimering er sjældent en holdbar løsning. I samfundet i dag, hvor stress er blevet en stor del af vores hverdag, ser jeg et stort behov for at skabe ritualer, der hjælper kroppen tilbage i balance.

Som deltager på en af mine Workshops vil jeg guide dig til hvordan du kan skabe dine egne ritualer med fokus på selvkærlighed og holistisk sundhed.


Nedenfor finder du et overblik over mine foskellige typer af Workshops.
Jeg håber på at se dig :)

Kærlig hilsen

Camilla Sherpa

WORKSHOPS OG EVENTS


Udover behandlinger med Japansk Lifting, vil jeg gerne kunne videregive min viden inden for holistisk skønhed, bevægelse og andre spændende ting, som jeg samler i nedenstående events og workshops.

Gua Sha Workshop

i samarbejde med Crystal Lab

Den 5/10 kl. 19:00 til 21:00


Du lærer Gua Sha massage teknikker, så du kan give dig selv massage og fjerne affaldstoffer og stagneret væske fra dit ansigt.


Derudover vil vi vise dig hvordan du kan kombinere krystaller og æteriske olier for at lave en personlig hudolie, der passer til præcis din hudtype.


Kom og nyd et par timer i godt selskab i Crystal Labs smykke lokaler lige ved Østerport station, og bliv klogere på gua sha lifting og krystalbaserede hudolier.


Deltagerantallet er stærk begrænset pga Corona, men der er stadig enkelte pladser tilbage. Book din plads i Crystal Labs webshop under kurser